Idéen og konceptet bag de 12 Bodybeats

Idéen og konceptet bag de 12 Bodybeats udspringer af mange års erfaring, inspiration og arbejde med mennesker og bevægelse.

Gennem samarbejde med fagfolk inden for idrætsfysiologi, coaching, psykologi, kiropraktik, fysioterapi, Body SDS, yoga og stressreduktion har jeg opbygget en bred forståelse for kroppens og sindets samspil.

Et afgørende vendepunkt kom i 2009, hvor jeg blev introduceret til en russisk teaterinstruktør og dramaturg. Hun havde udviklet et læringssystem baseret på 12 trin, som blev anvendt inden for skuespil og performance.

Systemet viste, hvordan mennesker – uanset udgangspunkt – kunne udvikle deres potentiale markant. En gennemsnitlig performer kunne, gennem en struktureret proces, nå et meget højt niveau.

Denne indsigt blev afgørende.

Jeg begyndte at overføre samme princip til træning: at udvikle et system af enkle, effektive øvelser, som alle kan udføre – uanset fysisk niveau og forudsætninger.

Efter 12 års udvikling (stadig…) og test på mere end 4.000 personer i alderen 20–70 år står det klart, at systemet kan anvendes bredt og tilpasses individuelt.

Bodybeats er fortsat under udvikling og justeres løbende, men fundamentet er enkelt:
12 øvelser, 3–4 niveauer og mulighed for tilpasning til den enkelte.

Indenfor musik taler fagfolk om at ramme de rigtige beats - det samme gælder for træning og øvelser.

Det gælder om at finde det optimale for personen - tilpasse dette ud fra personens udgangspunkt og videreudvikle dette kontinuerligt, når forudsætningerne ændrer sig over tid - for det gør de med stor sikkerhed. Jeg valgte derfor navnet De 12 bodybeats med reference til musikkens verden.
Body står for fysisk træning og vedligeholdelse af krop og sjæl og Beats for glæde, balance, overskud og energi.

-

BODYBEATS

Effektiv træning. Minimal tid. Maksimalt resultat.

Bodybeats er et komplet træningssystem baseret på 12 nøje udvalgte øvelser med 3–4 niveauer.
Programmet kombinerer funktionel træning, mobilitet, styrke og vejrtrækning i ét enkelt setup.

Resultat

Opbyg et stærkt og funktionelt fundament:
Core · Balance · Styrke · Smidighed

For dig

Uanset niveau – perfekt til dig der vil:

  • I gang med træning

  • Forbedre din grundform

  • Træne effektivt på kort tid

15–30 min. om dagen er nok.

Fordele

  • Træn hvor som helst

  • Ingen udstyr nødvendig

  • Lav risiko for skader

  • Hurtige, mærkbare resultater

Konceptet

12 øvelser. 3–4 niveauer. Ét system.
Testet på +4.000 personer.

Filosofien

Alle kan træne effektivt – med det rigtige system.
Bodybeats gør det enkelt.